Weekend malekursus – “Himmelstrøg”.
D. 02./03.05.26.
På dette kursus, kommer du til at arbejde hen mod at udvikle din egen stil.
Vi afprøver nogle forskellige teknikker, som hjælper dig i gang med Himmelstrøg (himmel, lys & skyer).
For dig der allerede er godt i gang, får du hjælp til at komme videre (medbring første gang et par eksempler på dine malerier). På kurset kommer du også til at arbejde med top/bund ud fra kreative input, så du også lærer at bearbejde ideer, inden du går i gang med at male
Noget af det vi skal arbejde med:
Hvad er Himmelstrøg?, stilarter, ideudvikling og kontraster. Grydesvampe, maleklude, spartler og masser af vand, hvor ”løbere” og sammensmeltning af farver fortæller deres egne historier, er blandt de mange ”A-HA” oplevelser der undervejs dukker op.
Håber du har lyst til at være med på vores hyggelige hold, hvor der er “højt til loftet” og plads til forskelligheder.
Kursusdatoer og tid
Kurset afholdes weekenden d. 02./03.05.26 kl 10:00-15:00 begge dage.
Pris
Kr. 865,- (2 gange/12 lekt.)
Du medbringer på kurset
Lærreder, akrylmaling,
pensler/spartler/grydesvampe
Kaffe og te er gratis under hele kurset.
Ca 1 uge inden start sender jeg materialeliste ud.