Et kreativt kunstnerfælleskab
Visionen bag August Art: Et levende fristed
Gå på opdagelse i mangfoldigheden
I vores åbne og støttende kunstneriske rammer hos kunstnerfælleskabet August Art, er der plads til eksperimenter, fordybelse og udvikling. Her kan du sætte dine egne fodaftryk – ikke kun i kunstværket, men også i et levende fællesskab, hvor kunst og samarbejde mødes.
Når vi bevæger os gennem livet – og kunsten – efterlader vi spor. Ligesom fodaftryk i sandet vidner om, at vi har været der, vores kunst og kunsthåndværk bære præg af vores nærvær, vores tanker og vores hænders arbejde. Hvert aftryk er unikt, formet af det øjeblik, det bliver sat, og det fortæller sin egen historie.
Hos August Art tror vi på værdien af det personlige udtryk. Det handler ikke kun om det færdige værk, men også om processen, intentionen og nærværet i skabelsen. Når du former med hænderne, maler med hjertet eller skaber med sjælen, sætter du dit aftryk – både i materialet og i verden.
Velkommen til August Art – et levende og sanseligt kunstnerfællesskab midt i naturen
I hjertet af det naturskønne Djursland, ved foden af Nationalpark Mols Bjerge og kun et stenkast fra den stemningsfulde Kalø Slotsruin, finder du August Art – et inspirerende samlingspunkt for kunst, kreativitet og fællesskab. Her forenes naturens ro med menneskets skaberkraft i et miljø, hvor ideer blomstrer, og kunstnerisk nysgerrighed får plads.
Vores lyse og rummelige kursuslokale på 60 m² er indrettet med fokus på lys, luft og kreativ udfoldelse. Det fungerer som ramme om et levende kunstunivers, hvor kunst og håndværk smelter sammen med den omkringliggende natur og skaber en helt særlig atmosfære. Her er plads til både fordybelse, eksperimenter og glæden ved at skabe – sammen og hver for sig.
Hele året rundt tilbyder vi et varieret udvalg af kurser og workshops, skræddersyet til både begyndere og øvede. Vores tilbud spænder bredt – fra klassiske kunstneriske teknikker til mere eksperimenterende udtryk. Uanset niveau er der fokus på processen, materialerne og det unikke fællesskab, der opstår, når mennesker mødes i kreativt samvær.
Kurserne foregår i en afslappet og inspirerende atmosfære, hvor naturen udenfor vinduerne bidrager til ro og nærvær. Det er et sted, hvor man får lov at lege, lære og lade sig inspirere – og hvor man går hjem med både ny viden og fornyet skaberglæde.
Se vores kursusafdeling, Molsbjerge A-Art: HER
Externe kurser med gæsteundervisere: HER
Aktiviteter for børn: HER