Udstillinger / Neo Feng Shui 4. september 2011

NYE TILTAG I AGLAIS IO 

Tirsdag den 4. september kl. 19.30

Mit firma hedder Aglais io, indretning med hjerne, hjerte og indlevelse.

www.aglais-io.dk

 

Jeg hedder Marianne Møller og er uddannet Neo Feng shui Rådgiver. Jeg har beskæftiget mig med Neo Feng Shui siden 2004 og har taget uddannelsen som Neo Feng Shui rådgiver hos Sagar Bohnstedt. I april måned blev jeg færdig som erhvervsrådgiver, og kan nu derfor også tilbyde rådgivning i små og store virksomheder. Mit firma har derfor også ændret navn til indretning i stedet for boligindretning.

Aglais io og August Art

Aglais io er en del af det kreative midtpunkt på Mols, nærmere betegnet August Art i Vrinners. August Art er stedet hvor du kan skabe og opdage en ny side af dig selv. I Britt-Mari August s kreative mekka vil du kunne opdage den kreativitet, som ligger gemt i os alle. Aglais io har stået for indretningen af hele galleriet og det kreative værksted.

For at give jer en smagsprøve på hvad jeg kan tilbyde, vil jeg gerne invitere jer til et gratis foredrag i Vrinners, hvor jeg vil fortælle om hvad Neo Feng Shui kan gøre for dig og din bolig eller for dig og din virksomhed.

Mens jeg i cirka en time vil holde et foredrag byder August Art og Aglais io på en kop kaffe. Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål og nyde billeder og kunst i det smukke galleri.

Som en ekstra gave til dig vil jeg denne aften give 25 % rabat ved bestilling af en konsultation.

Hvornår: Tirsdag den 4. september kl. 19.30

Hvor: August Art, Havvej 21, Vrinners, 8420 Knebel.

Se kørselsvejledning på www.august-art.dk

Neo Feng Shui

Og hvad er Neo feng Shui? (Udtales på dansk ”neo fæng sui”. Neo betyder ny, og Feng Shui betyder vind og vand). Det er en måde at indrette sig på, så boligen støtter os bedst mulig i hverdagen. Det samme gør sig gældende indenfor erhverv, hvor små ændringer i indretningen kan være medvirkende til at få flere kunder i butikken.

Firetusind år gammel viden

For cirka firetusinde år siden begyndte kineserne at observere, hvordan de fysiske omgivelser påvirker os. De iagttog, hvordan havet, jorden, træerne og i det hele taget naturen helt af sig selv skaber trygge og utrygge steder at opholde sig. De kaldte deres nye indsigt feng shui: En måde hvorpå man kan forstå, hvordan omgivelserne påvirker os.

Neo Feng Shui er tilpasset vores århundrede, med den måde vi bor og lever på. Neo Feng Shui er indsigt i, hvordan de fysiske omgivelser påvirker vores liv, og er derfor et kraftfuldt og effektivt redskab til forandring. Farver, indretning og rod er med til at bestemme hvordan vi trives.

Neo Feng Shui til dit kontor 

Rigtig mange mennesker i hele verden praktiserer Neo Feng Shui. Ved at benytte visdommen i Neo Feng Shui kan miljøet og harmonien på kontoret blive bedre.

Du kan selv afprøve Neo Feng Shui på dit kontor ved at afprøve følgende. 

Indgangen - Hvem er du?


Indgangen til enhver bygning og især et kontor kan fra et Neo Feng Shui perspektiv betragtes som munden i en krop. Den skal være åben og stor nok til at være modtagelig for muligheder. En lille, dårligt oplyst indgang er ikke nogen fordel. Du bør også have et tydeligt og synligt logo, som i en moderne sammenhæng repræsenterer det du står for. Dette er med til at styrke din virksomheds fremtid. 

Før naturen ind på kontoret 

Arbejdsmiljø og trivsel er i dag noget af det der bliver talt meget om i små og store virksomheder. Verden er i forandring, alle er oppe i gear, der må være stor aktivitet - det kineserne kalder Yang energi – for at virksomhederne kan følge med udviklingen. Præcision og nøjagtighed er omdrejningspunktet for enhver succesrig virksomhed.

Den stille, drømmende, mere kreative side kaldes Yin energi og skal gå hånd i hånd med Yang energi.

For at medarbejderne kan klare arbejdspresset er det en god ide at bringe dette aspekt ind på arbejdspladsen, jeg kan derfor opfordre til at placere sunde, levende planter, som minder dig om Yin aspektet i naturen og tilføre dit kontor friskhed og vitalitet.  

Placering af skrivebord


Hvis dit skrivebord er placeret i en direkte linje mellem vinduet og døren, vil du ofte blive distraheret. Den ideelle placering af dit skrivebord er, så du kan se døren tydeligt. Du skal også være opmærksom på at dit skrivebord vender ud mod midten af kontoret eller døren. I værste fald sidder du med ryggen til døren eller kigger ud mod vinduet, og værre endnu sidder du og kigger ind i en tom væg. At kigge ind i en væg betyder, at din fremtid er blokeret!
 

Hvad er rod?


En god definition på rod er de ting, vi ikke længere har brug for, oplever som nyttige eller virkelig holder af. Rod er ofte forbundet med fortiden. Det er en god vane at rydde op på dit skrivebord mindst en gang om måneden. 

Din stol er dit bjerg og din støtte


I Neo Feng Shui betragtes det, der ligger bag dig, som "Bjerget". I dit hjem på kontoret og i omgivelserne giver "Bjerget" stabilitet og styrke. Der skal du være meget omhyggelig med at vælge den stol, du bruger på jobbet. Den skal helst have høj ryg og armlæn i begge sider for at give ekstra støtte. Den skal være behagelig og funktionel.
 

Opmuntrende billeder


Kunst på væggene i kontoret er løbende påmindelser på et underbevidst niveau. Derfor skal du sikre, at de billeder, du kan se til dagligt, er inspirerende og opmuntrende. Hvis det er muligt, skal du have et billede foran dig på væggen, som påminder dig om dine mål i livet eller ligefrem dit livs rejse eller formål. 
 

Dit skrivebord


Dit skrivebord er et spejl af, hvordan du arbejder, og det kan ses og bemærkes af andre. Frem for alt afspejler det din personlighed. Det øverste venstre hjørne, når du kigger væk fra dit skrivebord, repræsenterer rigdom og penge. Her skal du placere en genstand, som du betragter som værdifuld eller som inspirerer dig inden for området for succes og penge. Lige foran dig på skrivebordet befinder sig det område, der er forbundet med ild og er kendt som "Berømmelse" i Neo Feng Shui. Her kan du placere et billede eller en påmindelse om eventuelle anerkendelser, som du har modtaget. Det øverste højre hjørne på dit skrivebord i Feng Shui repræsenterer forhold. Her vil jeg anbefale, at du placerer et foto af en, du elsker, eller din familie eller i streng virksomhedsmæssig sammenhæng logoet for din vigtigste kunde.

 

Hvis der er noget af det her, der har fanget din interesse, er du velkommen til at skrive til mig. Under Kontakt på min hjemmeside www.aglais-io.dk finder du en formular, du nemt kan udfylde.

Du kan også ringe til mig på tlf.: 20 28 26 72

Med venlig hilsen

Marianne Møller

 

 

 

August Art | Havvej 21, Vrinners, 8420 Knebel - Jylland | Tlf.: 24 89 24 60 | august-art@mail.dk