Tilknyttede kunstnere / Kunsttosserne Linnea, Karen, Dorthe, Inger

Kunsttosserne Linnea, Karen, Dorthe, Inger

Vi er 4 Kvinder i vores bedste alder. Vi har været så heldige at møde hinanden i Det Kreative Hus Allingåbro. Vi har hver vores niche, men sammen er vi et uerstatteligt firkløver.
 
 
 
Karen Bodil
er pilenørd! Fletter af pil - bark og alt andet, der kan bøjes!
Beton støbning har også fundet vej til værkstedet..... til tider kombineret med Raku.
 
 
 
Inger Godballe
traver lange ture langs Vesterhavet og finder rav og drivtømmer, som omsættes til smykker, ikoner, udsmykning og andet sjovt! 
 
 
Linnéa Kirstine Thejl.
Jeg bor på Djursland og maler, fordi jeg ikke kan la' være.
Jeg har malet siden d. 19 maj 96, og min søgen efter det perfekte billede er stadig i gang.
Jeg bliver irritabel og frustreret, hvis jeg ikke passer tidspunkterne for min indtræden i farve universet og er tæt på forelsket i mit billede for en kort stund, når det er færdigt.
Jeg maler med acryl maling. Kan ikke vente på oliemaling tørrer. Sommetider putter jeg ting og sager i malingen og maler allerhelst med fingrene.
Jeg er registreret Artmoney kunstner, et helt fantastisk, men for mig nyt koncept.
Mine billeder er helt klart det vigtigste for mit udtryk, men jeg maler også på møbler, skalstole, sten, jeg filter, former tykke stentøjs kvinder, tegner osv. osv. osv. Stort set alt hvad man kan bruge sine hænder til.
Jeg er så heldig at ting fra min "produktion" er spredt lidt for vindene og noget bor i dag i Spanien, Isarael, Sverige, Tyskland og nær og fjernt i Danmark.

Linnéa Kirstine Thejl
Www.lktart.dk
30112302

 
 
Handskemageren
Mennesket bag handskerne er mig. 
Dorthe Flarup Mikkelsen
jeg har lavet handsker siden 1990. Fordi jeg elsker materialet og processen. Fordi jeg bliver glad for at vide, at der er mennesker, som hver eneste dag trækker et par handsker på jeg har lavet.
Jeg kom i lære som fransk handskemager i 1990 på Randers Handskefabrik, hvor jeg arbejdede frem til 2007.
 
 
Efter 17 år på Randers Handskefabrik fik jeg lyst til at prøve noget andet. Jeg ville have fod under eget bord så jeg valgte at forlade min arbejdsplads og startede for mig selv. Fordi jeg gerne ville have endnu mere kontakt med kunderne, og gerne ville være med til at realisere dine og mine handskedrømme.

Med tiden er jeg begyndt at sprede mig og i mit hjerte er der også fyldt med pels. Elsker, at blande materialer og udtryk.
Jeg er født i 71 og bor i Glesborg sammen med min kæreste, hans børn og vores kat Egon.

Dorthe Flarup Mikkelsen
Handskemager
Huldremosevej 17A, Ramten
8586 Ørum Djurs

Tlf: +45 29 65 69 22
www.handskemageren.dk

August Art | Havvej 21, Vrinners, 8420 Knebel - Jylland | Tlf.: 24 89 24 60 | august-art@mail.dk