Tilknyttede kunstnere / Aase Gry Hansen

Aase Gry Hansen


I 2015 fik jeg antaget 2 keramik-værker på den censurerede udstilling KUNSTNERNES SOMMERUDSTILLING i Janusbygningen i Tistrup i Vestjylland. Kunstnernes sommerudstilling er den ene af 4 statsanerkendte censurerede kunstudstillinger om året i Danmark.
Jeg laver især keramik og oliemalerier

Jeg har så længe jeg husker været kreativ på rigtig mange områder,- udfra ordsproget "nød lærer nøgen kvinde at spinde" eller "hvis du ikke har penge til at købe det for, må du selv forsøge at fremstille det".

Min keramik består af både figurer, kunstgenstande og brugsting. I min keramik er jeg ofte forholdsvis naturalistisk, jeg former fx dyr, men laver også fantasidyr, fremstiller mere eller mindre groteske hoveder, andre,- måske genkendelige figurer, fantasitrolde, men jeg laver også brugsting.

Jeg har i mange år deltaget i kurser i keramik på Århus Kunstakademi, hvor der er meget kompetente undervisere.

Desuden maler jeg,- især med oliefarver og tegner oliepasteller.

I mit maleri er jeg især inspireret af naturen, fx af små tegninger og figurer på træers bark, som ved forstørrelse tydeliggør spændende former og farver, som måske kan give anledning til tanker, og kan opfordre til, at man følger de associationer, billedet giver mulighed for.

Jeg har tidligere i flere år deltaget i malekurser på Århus Kunstakademi, både praktiske og teoretiske (kunstkritiske) kurser med flere forskellige lærerkræfter. Jeg har bl.a. også været på kunstkursus i Iassos i Tyrkiet.

Jeg har i de sidste 18-20 år udstillet mange forskellige steder, både keramik og malerier.

Jeg er medlem af Farvebølgen, en male- og -kunstgruppe i Hørning mellem Aarhus og Skanderborg www.farveboelgen.dk
 
Mange hilsner, Aase Gry Hansen
aascar@profibermail.dk
August Art | Havvej 21, Vrinners, 8420 Knebel - Jylland | Tlf.: 24 89 24 60 | august-art@mail.dk